Første officielle 10'er

Så var det igår at jeg skulle forsøge mig med min 2. officielle 10'er. Første gang gennemgik jeg et stort nederlag og måtte passere målstregen allerede efter de 5 km. Varmen, manglen på mad og en astma medicin der ikke gik min vej gjorde at jeg ramte muren...
Igår var jeg opsat på at gennemføre de 10, koste hvad det ville. Med musikken skruet helt op begav jeg mig ud på den blæsende tur ved strandparken.
Jeg havde forberedt mig på denne tur på alle tænkelige måder. Tjekket vejret flere steder i håb om at dmi ikke havde ret med dårligt vejr, spist og sovet godt.. heldigvis blev vejret en blanding af tv2's og dmi's prognoser og vi endte ud med blæst på vandsiden af parken, men forholdsvis tørt vejr..
De første 3 km er altid de værste, men hvis jeg bare kom ordenligt igang var jeg sikker på at jeg nok skulle nærme mig mit mål på 70m.. efter 3,6 km var jeg dog lidt uheldig og mistede min ene ørering (note to self: løb uden smykker næste gang).. tilbage og lede, på plads med ørering og musik, og videre derudaf..!!
Resten af turen gik fint, og på et tidspunkt havde jeg overskud nok til at overveje at synge højt med på min musik (second note to self: hvis du har så meget overskud skulle du måske løbe lidt hurtigere).. pludselig rundede jeg 8 km, så 9 km.. og før jeg fik set mig om var jeg tilbage på pladsen.. Med 10 km mere i benene.. Jeg nåede ikke mit mål på 70m, men tilgengæld løb jeg min hurtigste 5'er, 8'er og 10'er (sidst nævnt med omkring 5m)..
MAN MÅ GODT VÆRE STOLT - Og håbe at turen imorgen går endnu bedre..

Aktivering

Så sluttede et "intensivt" jobsøgningskursus.. det bliver helt underligt ikke at skulle bruge 5 timer om dagen på at drikke kaffe og tjekke ekstra bladet... Kommer jo helt til at savne de "søde" ;) mennesker jeg mødte deroppe.. Tak for 4 rigtig hyggelige uger.. vi ses i kaffeklubben (øhhh jobklubben selvfølgelig) på onsdag... :)

Forunderlige verden...

Nogen gange kan man undre sig over hvordan systemet er skruet sammen.. Men heldigvis er de da ved at overveje problemet...
Jeg står i den heldige situation, at jeg d. 14 maj, på min fødselsdag, var til jobsamtale..
For at vende tilbage til begyndelsen blev jeg allerede i min gymnasietid inspireret af et vidunderligt menneske. Et menneske som jeg så op til, og som i dag desværre ikke er iblandt os længere. Men han lærte mig at gå efter drømmen, og hvis min vilje var stærk nok så lovede han mig at jeg nok skulle nå dertil..
Gennem min studietid har der både været opture og nedture.. dog flest opture.. og jeg vidste hurtigt at jeg var på rette vej.. jeg havde fundet MIN sti..
Gennem nedturene har det selvfølgelig været svært ikke at kunne spørge ham til råds, men jeg har vidst at han altid har været hos mig, og hjulpet mig på vej.
En studentereksamen, bachelor titel og master titel senere står jeg nu med drømmejobbet foran mig.
Samtalen d. 14 maj endte lykkeligt i et opkald få timer senere med besked om at jobbet var mit hvis jeg ville have det. Et mål er nået, og et nyt er kommet. En fremtid jeg altid har ønsket, med muligheden for en dag at ændre noget i verden, for at bidrage med noget og give noget tilbage. Gøre en forskel et sted!

Men så går mine tanker over på den verden vi lever i i dag. På de dårlige tider vi går igennem, og hvordan vi spilder de resurser vi har. Nu kommer det til at lyde som et surt opstød, men i virkeligheden så har jeg det godt i den vente position jeg er i nu.
På trods af min lykkelige situation, med drømmejobbet indenfor rækkevidde er jeg et ungt menneske under 30 år, som åbenbart nødigt skulle gå tabt i systemet. Derfor - på trods af job - sidder jeg i et 13 ugers aktiv jobsøgningskursus da jeg endnu ikke har en underskrevet kontrakt. Hvordan kan det være at kommunen skal betale for at jeg sidder i et kursus som er spild af tid?
Jeg er nu ganske tilfreds. Jeg kommer op om morgenen. Møder nye mennesker. Drikker gratis kaffe.. og om fredagen er der morgenmad..
Så mens jeg går her og venter på at skulle starte i drømmejobbet har jeg det faktisk rigtig godt.. på kommunens regning...!!