Et surt opstød

Puuh, jeg kan se at det er ved at være MEGET længe siden at jeg har været på bloggen! Men tiden flyver afsted - det er allerede 2 år siden jeg startede min Ph.D - det vil sige at jeg nu sidder med et enkelt år tilbage... oversat til "Jeg har virkelig haft travlt"!

Men nok med dårlige undskyldninger - dagens indlæg bliver mest af alt et surt opstød. Mange ting holder jeg for mig selv - men når der er noget der virkelig går mig på, så har jeg lært at det er bedre at komme ud med det!

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan nogen mennesker bare ALTID skal være bedrevidende! Jeg opfatter mig selv som et rationelt og fornuftigt menneske, som er i stand til at tage mine egne beslutninger og handle ud fra det jeg finder interessant.
Men det er der åbenbart nogen der kan få ondt i røven af!

Siden hvornår er vores verden blevet så fordomsfuld og fyldt med bedrevidende mennesker - eller i hvert fald folk der tror de er det?
Hvornår begynder vi at acceptere at folk er forskellige, har forskellige præferencer og forskellige interesser?
Jeg kan simpelthen ikke forstå at folk ikke bare holder deres kæft hvis de ikke har noget pænt at sige omkring andre.... Hvorfor er det hele blevet til bagtaleri og kriticisme af andre?

Jeg glæder mig til den dag hvor folk kan være glade på ens vegne - acceptere vores forskelligheder - og ellers bare holde deres kæft!

Verden i Knæhøjde har fået nye højder..

Det er som om tiden bare flyver af sted. Ikke ét sekund står det stille så man kan nå at trække vejret og faktisk forstå alle de ting der sker omkring en.

"Verden i Knæhøjde" har derimod stået stille en tid. Dette skyldes at jeg/vi har oprettet en ny blog (som Kenneth og Visna er en del af). Dette gør at jeg måske ikke er så flittig til at få opdateret herinde. (ny blog:  http://lk-roer.blogspot.dk/ )

Det må være mere end et halvt år siden jeg har fået opdateret herinde - og der er sket ting og sager siden. Som sagt fik vi solgt lejligheden, og flyttede ud i kolonihaven. Kort efter mit sidste indlæg fandt vi drømmehuset - i Skovlunde! Vi kunne dog først overtage det d. 1/9. Dette gav os 3 måneder i kolonihaven. De første uden vand, men alle uden varmt vand, bad og rigtig toilet. Med rigtig toilet mener jeg - ganske jo der var et toilet men det var placeret i et telt i baghaven... Som sagt 3 hårde måneder! Men vi vidste jo at vi skulle over i drømmehuset... og knokle!

Det har været noget af en omgang. Jeg føler alt har været ude og sat ind igen! Men det er blevet fedt... og nu mangler vi "bare" badeværelset og isolering af loft.. det bliver fantastisk når vi er færdige..

Siden sidst har vi jo også fået et familiemedlem mere.. vores søde dejlige IF'er Visna.. det er utroligt så hurtigt man vender sig til at der er et lille væsen der render rundt mellem benene på en.. Hun(d) er simpelthen det bedste der er sket for os...

Så hvis du/I vil følge lidt mere med i livet i Skovlunde og med vores lille hund så kan i jo kigge forbi den nye blog hvor der jævnligt kommer billeder og små historier..

Indtil næste gang - pas på jer selv!

Rigeligt med udfordringer..

Jeg har aldrig været bleg for at tage en udfordring op, springe ud i nye ting, være inpulsiv eller det der ligner. Men i øjeblikket synes jeg at udfordringerne er mange, svære og så virker det lidt som om at de ikke har en ende..
På tirsdag er det et år siden at jeg fik opkaldet om at phd stillingen var min hvis jeg ønskede den - og tiden er godt nok gået hurtig siden da.. vi valgte at sætte lejligheden til salg og finde os et nyt hjem i jordhøjde og gerne med lidt græs.. og nu er det så lykkedes at få lejligheden solgt. Men hvor skal vi så flytte hen? Ja hvis jeg sad med den viden ville jeg nok føle mig mindre udfordret. Pt flytter vi i et lånt kolonihavehus og håber på at drømmeboligen dukker op..
Dagen hvor vi afleverer nøglerne til lejligheden er også dagen hvor jeg har lovet at lave en lille bryllupskage.. hvordan man lige opbevarer en kage til 130 mennesker uden et køleskab er måske også en af de udfordringer jeg gerne så mig foruden, men mon ikke vi får det løst så brudeparret kan få deres smukke kage...

På jobbet er der også rigeligt at se til.. altså rigeligt med udfordringer.. jeg elsker mit job og jeg elsker at forske så det er selvfølgelig nogle spændende udfordringer.. meeen det ville nu være rart hvis det der kloning virkede bare engang imellem ;)

Som sagt er udfordringerne mange og pt synes jeg godt nok familien har klippekort til det store (stadig) offentlig betalte hotel - ja pånær brormand som jo arbejder der. Aldrig tror jeg sygehuset har været brugt så meget af min familie som inden for det sidste år.. de udfordringer er jeg gerne foruden..

Men selvom livet er fyldt med udfordringer - såvel positive som negative må vi ikke give op! Vi skal følge vores drømme, kæmpe og tage udfordringerne op. Det hele skal nok lykkes en dag.. og til den tid håber jeg på at have fundet nye udfordringer - ellers bliver det hele nok lidt for kedeligt..

Transport i Go' stil..

I sidste uge holdte de fleste mennesker en velfortjent påskeferie.. Men da det kun er et år siden jeg sluttede studierne og fik min drøm opfyldt i et PhD stipendium havde jeg ingen feriedage at tage af. Så på trods af det gode vejr, og lysten til holde en fridag, måtte jeg bide i "det sure æble" og smutte på job. Grundet det dejlige vejr blev cyklen hevet op ad kælderen, og det var en dejlig tur til arbejde..
Efter en stille dag på job skulle jeg ud på en lille cykelturen hjem igen... MEN!! - da jeg kom ud hvor jeg helt bestemt mente jeg havde placeret min cykel samme morgen var den væk! I starten var jeg lidt i tvivl om om jeg var blevet distræt og havde sat den i kælderen på arbejdet - men der var den heller ikke. Jeg tjekkede udenfor 3-4 gange - men sjovt nok var den ikke dukket op på de 5 minutter :(
Min cykel var stjålet! :(
Men dagen i dag har været god. Jeg har været inde og bestille en ny cykel. En ny Cube Attention.. Og jeg glæder mig til at få den.. Vejret er så dejligt og jeg glæder mig til min første tur på min nye cykel..
Og ikke nok med det så har vi i dag fået af vide at vores nye Kia cee'd kommer om ca 2 uger...!! Det bliver SÅ fedt!
I søndags satte vi urene en time frem - vi går lysere tider i møde. Ikke kun hvad angår lyset, længden af dagen, solen og varmen - men det hele lysner - energien vender tilbage - modgang bliver vendt til medgang..
Livet er herligt og jeg ved at imorgen bliver en god dag..

Det bli’r en go’ dag - Jeg vil elske alt, den bringer!
Det bli’r en go’ dag - med dig!
Jeg vil gå på solens stråler - Jeg vil sidde på din sky
Det bli’r en go’ dag - Med dig!
Det bli’r en go dag - Du ’r min i dag
Vi ta’r i morgen som det kommer - Det bli’r en go dag!
For efter vinter kommer SOMMER!
Jeg vil gå på solens stråler - Jeg vil sidde på din sky
Det bli’r en go’ dag - Med dig!!!

Hvor blev tiden af

Det er utroligt som tiden forsvinder. Inden man får set sig om er et halvt år gået.

Tiden i den lille lejlighed i Buddinge har været noget hektisk den sidste tid. Vi har for 7 måneder siden besluttet at sælge lejligheden og finde det sted vi skal "bygge" vores fremtid. Desværre havde vi ikke heldet med os hos den første mægler og efter 6 måneder uden aktivitet valgte vi at skifte til Danbolig. Og vi har bestemt kun været positive. De har nu haft den til salg i 3 uger - og jeg er sikker på at de nok skal finde en køber i løbet af foråret.
Men hvad skal vi så? Hvor skal vi bo? Vi har altid haft en drøm om at vende tilbage til vores rødder - tilbage til det flade falster - tilbage til vores elskede forældre og bedsteforældre ♥. Men efterhånden har vi set realiteten i øjnene og indset at vores fremtid er i hovedstadsområdet! Drømmehuset er endnu ikke dukket op - men vi er sikre på at det nok skal komme og at vi vil få en langt og lykkeligt liv omgivet af dejlige venner og familie..

Som tiden da gik..

Det er utroligt som tiden er gået! Igår, 23/9 skulle jeg have nået mit løbe-mål nemlig at gennemføre et maraton.. Og jeg havde faktisk glædet mig utrolig meget til at kunne klappe mig selv på skulderen og sige, godt gået tøs.. Hvis du kan klare noget så dumt som at udsætte dig selv for de pinsler så kan du klare alt...!
Men verden var imod mig, og jeg kom ikke engang til at stille til start.. Faktisk har jeg ikke været ude og løbe i en måned da knæet pludselig stod af.. Og Nøøøøøøj hvor jeg savner den friske luft og det lille pusterum i en ellers meget travl hverdag.. Formen er efterhånden lig nul og jeg må på den igen.. Men jeg vil stadig udfordre mig selv.. Så på med løbeskoene og afsted.. Mit nye mål bliver Cph maraton i maj 2013, og denne gang skal det lykkes.. Så hvis i ser mig i landskabet, så hep, jeg får brug for al den støtte i kan gi...

Det er ikke kun på løbe-fronten det hele går stærkt! Det er allerede 3 måneder siden at jeg startede min PhD, og jeg ved at det bliver 3 ufattelig hårde år men jeg glæder mig stadig til hvert øjeblik.. Jeg ved at der vil være nedture, men det hører nok til... Og jeg er SÅ klar til udfordringerne...

Kenneth og jeg har det stadig fantastisk i vores lille oase i Buddinge, men tiden, pengene, bolig-priserne, renterne og savnet til en have gør at vi gerne vil videre og finde vores sted.. Så lejligheden er sat til salg, og vi er i vente-position...

Første officielle 10'er

Så var det igår at jeg skulle forsøge mig med min 2. officielle 10'er. Første gang gennemgik jeg et stort nederlag og måtte passere målstregen allerede efter de 5 km. Varmen, manglen på mad og en astma medicin der ikke gik min vej gjorde at jeg ramte muren...
Igår var jeg opsat på at gennemføre de 10, koste hvad det ville. Med musikken skruet helt op begav jeg mig ud på den blæsende tur ved strandparken.
Jeg havde forberedt mig på denne tur på alle tænkelige måder. Tjekket vejret flere steder i håb om at dmi ikke havde ret med dårligt vejr, spist og sovet godt.. heldigvis blev vejret en blanding af tv2's og dmi's prognoser og vi endte ud med blæst på vandsiden af parken, men forholdsvis tørt vejr..
De første 3 km er altid de værste, men hvis jeg bare kom ordenligt igang var jeg sikker på at jeg nok skulle nærme mig mit mål på 70m.. efter 3,6 km var jeg dog lidt uheldig og mistede min ene ørering (note to self: løb uden smykker næste gang).. tilbage og lede, på plads med ørering og musik, og videre derudaf..!!
Resten af turen gik fint, og på et tidspunkt havde jeg overskud nok til at overveje at synge højt med på min musik (second note to self: hvis du har så meget overskud skulle du måske løbe lidt hurtigere).. pludselig rundede jeg 8 km, så 9 km.. og før jeg fik set mig om var jeg tilbage på pladsen.. Med 10 km mere i benene.. Jeg nåede ikke mit mål på 70m, men tilgengæld løb jeg min hurtigste 5'er, 8'er og 10'er (sidst nævnt med omkring 5m)..
MAN MÅ GODT VÆRE STOLT - Og håbe at turen imorgen går endnu bedre..