Det er utroligt som tiden er gået! Igår, 23/9 skulle jeg have nået mit løbe-mål nemlig at gennemføre et maraton.. Og jeg havde faktisk glædet mig utrolig meget til at kunne klappe mig selv på skulderen og sige, godt gået tøs.. Hvis du kan klare noget så dumt som at udsætte dig selv for de pinsler så kan du klare alt...!
Men verden var imod mig, og jeg kom ikke engang til at stille til start.. Faktisk har jeg ikke været ude og løbe i en måned da knæet pludselig stod af.. Og Nøøøøøøj hvor jeg savner den friske luft og det lille pusterum i en ellers meget travl hverdag.. Formen er efterhånden lig nul og jeg må på den igen.. Men jeg vil stadig udfordre mig selv.. Så på med løbeskoene og afsted.. Mit nye mål bliver Cph maraton i maj 2013, og denne gang skal det lykkes.. Så hvis i ser mig i landskabet, så hep, jeg får brug for al den støtte i kan gi...
Det er ikke kun på løbe-fronten det hele går stærkt! Det er allerede 3 måneder siden at jeg startede min PhD, og jeg ved at det bliver 3 ufattelig hårde år men jeg glæder mig stadig til hvert øjeblik.. Jeg ved at der vil være nedture, men det hører nok til... Og jeg er SÅ klar til udfordringerne...
Kenneth og jeg har det stadig fantastisk i vores lille oase i Buddinge, men tiden, pengene, bolig-priserne, renterne og savnet til en have gør at vi gerne vil videre og finde vores sted.. Så lejligheden er sat til salg, og vi er i vente-position...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar